Der er delte meninger, om suttehovedet helst skal være rundt, fladt eller anatomisk. BIBS plejer at anbefale de runde BIBS sutter til de babyer, der bliver ammet, og de flade BIBS sutter til de børn, der får flaske.
I forhold til Heveas sutter anbefaler Hevea den runde sut til de børn, der får flaske, og den flade sut, til de børn der bliver ammet.
Igen vil vi dog anbefale, at du prøver dig frem, og ser hvilken sut, baby helst vil tage. Hvis sutten bliver ved med at falde ud, er det næppe den rette model. Så derfor er vores anbefaling at det er en god ide at forsøge nogle forskellige sutter. For meningerne er mange, også på dette område...
Der er også den anatomiske sut, hvis suttehoved afspejler mundens form. Disse sutter er designet til at lægge et mindre pres på gane, gummer og kæber.